Revideret 30/01/2017
BLÆKSPRUTTEN
Personaleforeningen
Holbæk Sygehus
Copyright © 2013-2017 / Personaleforeningen Blæksprutten Holbæk Sygehus / Lis Todd Graphic Arts
Tryk på det enkelte billede for at se det i hel størrelse.
D.8. september 2014 var Sundhedsminister Nick Hækkerup på besøg i Intern Service, sammen med forbundsformand og næstformand i 3F Per Christensen og Jane Korczak.
Besøget var kommet i stand, fordi Intern Service gennem et år har deltaget i et projekt om ulighed i sundhed sammen med 3F. Projektet havde til formål at sætte fokus på trivsel og sundhed.
Morgenen startede med et besøg i det flotte nyindrettede motionscenter, hvor to medarbejdere fortalte om deres deltagelse i projektet og deres brug af motionslokalet.
Så gik vi til afvaskning af hjælpemidler, hvor tre medarbejdere fortalte om de arbejdsmiljøforbedringer, der er gjort bl.a. i forhold til ergonomien.
Besøget sluttede med et personalemøde i Auditoriet, hvor sundhedsminister Nick Hækkerup fortalte om de sundhedsfremmende opgaver han arbejder for. Forbundsformand Per Christensen takkede afdelingen fordi de havde fået lov til at besøge os, og at det var dejligt at høre at medarbejderne er glade og stolte af deres arbejde.
Efter de indledende bemærkninger blev medarbejderne spurgt om forslag til forbedringer af trivsel og sundhed i fremtiden. Her var der blandt andet et ønske om, at få en massør der kunne komme på arbejdspladsen i dagtimerne.
Da rengøringschefen holdt lidt igen med hensyn til betalingen, tilbød sundhedsministeren og forbundsformanden at ”komme forbi en onsdag”.
Det var en fin formiddag afholdt i en behagelig afslappet atmosfære.
Lise Birkmose Thorup